Gaffeltruck, AGV truck

Gaffeltruck, AGV truck, stablere og pallevogne - IFAG

IFAG er en brancheforening for importører, fabrikanter samt forhandlere af gaffeltruck i Danmark. Foreningens medlemmer kan være importører, fabrikanter eller forhandlere af gaffeltruck, AGV truck, stablere og pallevogne. Også virksomheder, der alene servicerer de pågældende produkter, er medlemmer af foreningen.

  • Højtuddannede montører
  • Certificerede eftersyn
  • Sikkerhed og garanti
Højt vidensniveau

Højt vidensniveau og løbende efteruddannelse

IFAG søger gennem sit arbejde dels at sikre, at kunder til foreningens medlemmer altid kan være sikker på, at medlemmerne leverer et ensartet og højt kvalitets- og sikkerhedsniveau for eftersyn og service på truck, dels at medlemmerne og dets medarbejdere gennem vort certificeringsprogram også bliver løbende opdateret og uddannede - samt i stand til at leve op til kundernes øgede krav til et højt arbejdsmiljø.

Brancheforeningen varetager ligeledes medlemmernes fælles interesser over for offentlige myndigheder, herunder f.eks. Arbejdstilsynet. Ligeledes har IFAG et tæt samarbejde med BAU og BFA-I.

Unik certificering

Unik certificering af alle IFAGs truckmontører

Høj ensartet kvalitet er IFAG medlemmernes målsætning. Derfor er IFAG medlemmernes mere end 600 truckmontører certificeret gennem en uddannelse, der afsluttes med en skriftlig prøve. Kun truckteknikere der har bestået prøven og dermed certificeret, må underskrive IFAG’s kontrolskema for Lovpligtig Hovedeftersyn og montere kontrolskiven på trucken, som det synlige bevis på at trucken lever op til dansk lovgivning – gaffeltruckens smiley.

Alle IFAG montører, der er certificerede, er udstyret med et ID-kort med montørens navn, firmanavn og gyldighedsdato. Kortet har et certifikatnummer, der skal påføres hovedeftersynsrapporten. Kortet kan altid af kunden forlanges fremvist.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System